Avanceret hypnose


 

 

Holdstart d. 13/6. (hold HM15-1)

OBS: Særligt forårstilbud i 2015 – se nedenfor.

Hypnose er vejen til at arbejde med underbevidsthedens automatiske vaner og mønstre. Hvis du har bestået Grundlæggende Hypnose, kan du nu videreuddanne dig i hypnosens verden og lære endnu dybere teknikker til dit arbejde med hypnose og selvhypnose.

Indhold

På denne stærke overbygning for Hypnoterapeuter lærer du at foretage mere avancerede tranceinduktioner, og du lærer flere teknikker til at arbejde med det ubevidste sind. Teknikkerne rækker endnu dybere, og du kan derfor skabe positiv forandring i de fjerneste afkroge af underbevidstheden. Du mestrer de dybere facetter af hypnose og hypnoterapi.

Du lærer at foretage dyb regression i trance. Du kan udføre regression helt tilbage til den tidligste barndom eller endog tidligere liv.

Du lærer om den vigtige tilgivelsesproces, som skaber positive forandringer over for mennesker, som har forårsaget mindre positive følelser i dig i fortiden.

Du lærer at udføre følelsesforløsning på måder, der passer til alle slags mennesker.

Du lærer en avanceret metode til at opnå dyb tranceidentifikation (DTI), hvorved du kan opnå samme egentilstand som andre mennesker og opnå de samme resultater som dem.

Med direkte hypnose får du en række effektive værktøjer, som står i supplerende kontrast til den Ericksonianske metode.

Du lærer at udføre reimprinting for at skabe positive ressourcer på steder i din fortid, hvor du har behov for dem.

Du lærer om sorgprocessen og dens rolle for vores ubevidste sinds måde at håndtere sorg, traumer og krise på, bl.a. med avanceret regression som skaber psykologisk healing i dybden. Der er ingen grænser, kun muligheder og masser af nye metoder.

Drømmenes rolle for vores ubevidste sind bliver udforsket, og vi arbejder med metoder til at opnå bevidsthed, mens vi drømmer – endda på en måde, så vi kan forandre vores drømme, mens vi har dem om natten.

Emner

Blandt de mange emner på uddannelsen kan vi nævne følgende:

  • Du lærer flere avancerede trance-induktioner, herunder direkte hypnose.
  • Drømmearbejde.
  • Avanceret dyb tranceidentifikation (DTI).
  • Følelsesforløsning, herunder tilgivelsesprocessen.
  • Regression til barndom eller tidligere liv.
  • Du lærer hypnotisk reimprinting til at erstatte smertefulde minder med positive ressourcer.
  • Sorgprocessen og hvordan du kontrollere den.
  • Særdeles stærk personlig udvikling, mens du tager uddannelsen.
  • Ole Henriksen-hypnosen fra TV2:


Se TV2-klippet her.

Praktiske oplysninger

Uddannelsen udbydes som en intens 6-dages overbygning til Grundlæggende hypnose.

Tid og sted

Uddannelsen afholdes løbende i flere større danske byer. Se i kalenderen hvor det næste forløb kommer til at foregå.

Optagelseskrav

Alle som har bestået grundlæggende hypnose (Hypnoterapeut) kan deltage.

For at opnå certificering som Master Hypnoterapeut skal du foruden at bestå uddannelsen også være uddannet i Mentologi Foundation – eller du kan tage uddannelsen hos os på et senere tidspunkt for at opnå certificering som Master Hypnoterapeut.

Du kan få dispensation, hvis du har anden terapeutisk baggrund. Kontakt os og hør nærmere.

Pris

Pris: Kr. 7.800 ex moms. Private betaler ikke moms. Vi har forskellige rabatordninger og afdragsordninger – kontakt os og hør nærmere.

Prisen inkluderer alle undervisningsmaterialer, kaffe/the samt frisk frugt og lidt sukker til pauserne i løbet af dagen. Der er ingen ekstra omkostninger.

Særligt forårstilbud i 2015
For første gang siden 2009 giver vi et særligt tilbud for dig, som har en vis baggrund inden for personlig udvikling (fx Mentologi Foundation, NLP Practitioner, psykoterapeut e.a.).

Som en pakkeløsning kan du nemlig tage en opgraderingsweekend i grundlæggende hypnose d. 30. og 31. maj og dernæst fortsætte på Avanceret hypnose (“Master Hypnoterapeut”) med start d. 13. juni. Begge hold afvikles i Lejre på weekends i ugerne 22, 24, 26 og 28.

Pakketilbud for alle otte undervisningsdage: Kun 10.700 kr. alt inklusive.

Hvis du vil med, så tilmeld dig her nu og vælg holdet “Opkvalificering samt avanceret hypnose d. 30/5-2015 i Lejre (HP15-1 og HM15-1)”.